Billedserier

Maskiner pakket ind i kæmpe-spindelvæv

13. juni 2012
Tusindvis af edderkopper indpakkede i går på kun otte timer fuldstændigt en af Stadil Maskinstations traktorer og en skårlægger i et kæmpestort spindelvæv. Og fortsatte med ufortrødent med at trække det stærke silketæppe over de øvrige maskiner i maskinhallen. I nattens løb har de små, sorte kræ således også overtaget en halmpresser.

Skoleklasser fra Stadil-Vedersø Skole er i dag på besøg for at opleve det spøjse fænomen, som også har vakt mediernes interesse (se Maskinbladet)

Mandag havde traktoren været ude at snitte græs på en eng ved Houvig. Traktor og skårlægger blev flyttet tirsdag morgen, og det var først i løbet af dagtimerne, at medarbejderne på maskinstationen opdagede, at de meget flittige og uventede gæster var fulgt med hjem.

Se flere billeder og en video, der viser, hvor stærkt spindelvævet er.

Tekst og foto: Erik Poulsen, webmaster@stadil-vedersoe.dk

Seneste nyt
15.5.13
Infomøde om skolen i Stadil-Vedersø
I forbindelse med den øjeblikkelige lukning af Ulfborg Friskole inviterer Stadil-Vedersø......
Kalender
20.5.13
Tour de Pedal i Stadil-Vedersø
Ud til Kommuneplantagen - fra klubhuset i Stadil og Vedersø Kulturcenter.

Turene...
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.
Portalen drives af Stadil-Vedersø Sogneforening. Kontakt webmaster