|
|
I februar 2007 producerede Vedersø Borgerforening, Stadil Sogneforening og Stadil-Vedersø Idrætsforening en profilavis, der beskriver, hvordan vi gennem en række initiativer over de seneste år har skabt et stærkt sammenhængende lokalsamfund. Profilavisen, der vakte en del opsigt, kan hentes her:
|
Hvert år op til jul udgiver sogneforeningen, de to menighedsråd og idrætsefterskolen et julehæfte, "Jul i Stadil-Vedersø". Det indeholder en række lokalhistoriske fortællinger og beretninger fra lokale, der har været i udlandet. Julehæftet udkom første gang i 1991 som "Jul i Vedersø" på initiativ af idrætsefterskolen, men skiftede efter et par år navn til "Jul i Stadil-Vedersø". Redaktionen består af Knud Tarpgaard, Marie Kolby og Niels Kildahl-Høgh. De tre seneste udgaver kan læses som pdf herunder. Dagbladet Ringkøbing-Skjern er det lokale dagblad, mens Torsdagsavisen er den foretrukne ugeavis.
|
|
|
|
|
Vedersø har haft en lokal hjemmeside, VedersøNet, med informationer om området. Som noget helt unikt var der også en slægtforskers oversigt over samtlige ejendomme i Stadil-Vedersø. Den er bevaret her, så man flere generationer tilbage kan se, hvem der har boet på de forskellige adresser. Oversigten indeholder også tilsvarende oplysninger fra en række nabosogne. Oversigt for StadilOversigt for Vedersø
|
På hjemmesiden flytmodvest.dk kan I læse mere om bosætning i det vestjyske og de bosætningskonsulenter, der står til rådighed i Ringkøbing-Skjern Kommune. Sogneforeningen tilbyder også gerne at vise potentielle tilflyttere rundt i området og fortælle om mulighederne i Stadil-Vedersø. Læs mere om bosætning i Stadil og Vedersø. Det aktuelle udbud af boliger kan med fordel søges på boligsiden.dk. Bemærk ved søgning på postnummer, at Stadil-Vedersø-området er dækket af 6980 Tim og 6990 Ulfborg.
|
|
|